Vi har fået information vedr. fiber projektet fra Helsingør kommune og fra MK Enterprise som står for gravearbejdet.
Opdatering på Fiber projektet fra MK Entreprise:
Det største grave arbejde er færdigt og der kommer en spule/feje vogn i næste uge og rengør vejene. De er godt igang med at føre ledninger fra vej til huse og reetablere, men da de er startet i Tikøb må vi være tålmodige lidt endnu.
Info fra kommunen:
Kommunen laver, når arbejdet er afsluttet i både Tikøb og Langesø, en fysisk gennemgang med entreprenør og Ledningsejer. Veje, rabatter, fortove og cykelstier skal afleveres i samme stand som før arbejderne. Der vil selvfølgelig være steder hvor det visuelt er ”grimmere” end før, men dette er ikke et hensyn som er gældende, hvis vejens funktionelle stand er den samme. Der vil blive sået græsfrø, så der kommer græs som normalt igen. Dog er det ikke sikkert det kan undgås at man i næste varme sæson vil kunne se en forskel.