Forlag fra MP
Fra den 1. maj 2019 vil alle i Helsingør Kommune få nye affaldsbeholdere uden beregning pga. den nye affaldsordning. Det betyder fremadrettet, at Forsyning Helsingør vil eje affaldsbeholderne.
Det er jo fint, hvis vi alle sammen får nye beholdere, men ville det ikke give god mening, at vi havde 1 sæt store beholdere pr. vej e.l. i stedet for at vi alle sammen skal have 3 forskellige beholdere stående i haven?
For det første er det lidt skørt, at skraldemanden skal ind i alle haverne og for det andet, får vi sikkert problemer med mange beholdere udenfor matriklerne, hvis vi skal have hele 3 hver? Uanset hvad, bliver det grimt…
Vi kunne måske i stedet bede om en fælles ordning med større containere fra kommunen (jeg går ud fra, at det ville være billigere og meget nemmere for skraldemanden også?)
Bestyrelsen mener ikke, at der skal være store fælles affaldscontainere da vi er bekymrede for affald udenfor/omkring containerne. Ib oplyste at det ikke kommer til at gælde sommerhuse i første omgang. Dette er efterfølgende bekræftet, se indsat tekst fra Helsingør forsynings hjemmeside:
”Enfamilieboliger begynder med at sortere husholdningsaffaldet i september 2019 og foråret 2020. Derefter følger sommerhuse og Middelalderbyen.”
Fingerplan 2019, input fra Karin via FB
Erhvervsstyrelsen forventer p.t., at de kan offentliggøre Fingerplan 2019 omkring 1. februar. Det er ikke muligt at få information om planenes indhold før den sendes ud. Helsingør kommune har sendt en række emner ind med forslag til ændringer i fingerplanen, b.la. at sommerhusområdet Langesø overføres til helårsbeboelse.